Hundemishandler venter stadig på dom
HADERSLEV: Der er endnu ikke faldet nogen afgørelse i sagen om den 34-årige mand, der kort før påske 2006, aflivede labradorhunden Charlie med en brødkniv ved udflugtsstedet Bergs Plads.

Manden og hundens 35-årige ejer blev nogle dage efter fundet og afhørt af politiet. Men siden er der ikke sket ret meget. Sagen har i to måneder ventet på en udtalelse fra Det veterinære sundhedsråd.

Hunden blev aflivet fordi ejeren var træt af den. På et værtshus tilbød den anden mand at aflive den. Det gjorde han så klodset, at han ud over at give hunden seks læsioner også snittede sig selv i armen, så to sener og en nervebane blev skåret over.

Os der er dyrevenner og gør lidt mere ved det end andre  burde stå sammen om at få klaret et alvorligt dyreværnsproblem  som følger:
I adskillige år har det været sådan at politimyndigheden i dyreværnssager  også samtidig er den part som skal varetage dyrets tarv i.h.t. dyreværnsloven . Derfor ender mange anmeldelser med at politiet ikke foretager sig noget til støtte for dyrenes sag (på trods af dyreværnsforening og/eller dyrlæges opfattelse)
Derfor burde der indføjes i retsplejeloven at:
Når dyreværnsforening eller dyrlæge anmelder dyremisrøgt eller overtrædelse af dyreværnsloven på anden måde, da er disse at betragte som retlig part i denne sag - derved er der mulighed for at sagen af disse kan rejses for en domstol og for en dommers afgørelse -

Som det er nu har disse nævnte ikke et ord at skulle have sagt det er alene politimyndigheden som kan rejse sagen -  hvis du da ikke selv er part i dyreværnssagen (dvs. ejer et dyr eller lign.)
Jeg var af denne grund glad for initiativet "dyrevaernspartiet.dk" som nogen tog - som tilsyneladende har indset at dyreværn er et politisk anliggende  Den nævnte tilføjelse kan flytte en milepæl i dyreværnssager. Dyreværnsforeninger frygter reglen fordi de så vil være mere forpligtet til selv at rejse sager - og det koster jo ofte penge -

Håber vi dyrevenner kan stå sammen om dette krav , for ingen er vel imod.

Venlig hilsen
Morten Sendenmark
 

 

 

 

Design © Malaika's Place