Private må kun opbevare fyrværkeri svarende til 1,5 kilo NEM, men i
butikkerne er det muligt at købe batterier med op til 3 kilo NEM.
Den nye
fyrverkerilov betyder at forhandlerne
sælger batterier og fyrværkeripakker
med så meget krudt, at forbrugeren nok
må købe det, men må ikke transportere
eller opbevare det.
Folketingsmedlem Jens Chr. Lund (S)
mener, at det kan komme til at betyde
ændringer i Fyrværkeriloven.
Mener han Mener?
Nu skal
der muligvis nedsættes et udvalg på
omkring 20 gamle senile pensionerede
folketingsmedlemmer, som man formoder
at kunne få den nye lov i hus inden
næste Nytårsaften. (Red)
Hvem sagde
at danske love er åndsvage og dårligt
sammensatte?
Fyrværkeri koster snart en bøde
Hvis du har
fyrværkeri til overs efter
nytårsaften, så er det nu, det skal
fyres af. Hvis du venter til den 6.
januar, er det nemlig forbudt at
bruge det.
Den stjerneklare
himmel var mange steder fraværende
nytårsaften, og det afholdt nogle
fra at få fyret alle romerlys,
heksehyl og raketter af.
Men fra fredag er
det ulovligt at sætte tændstikken
til helt almindeligt fyrværkeri. For
nylig strammede et enigt folketing
nemlig reglerne på området. Og det
betyder bl.a., at man kun må affyre
nytårsskyts fra 1. december til 5.
januar. Gør man det alligevel - og
bliver politiet opmærksom på det -
så koster det en bøde.
Ifølge en skrivelse
fra Rigsadvokaten skal bøden som
udgangspunkt være på 2000 kroner -
men det kan variere alt efter hvor
grov overtrædelsen er. Senere på
måneden kommer der et bødekatalog,
som præcist angiver sammenhæng
mellem et fyrværkerilagers størrelse
og bødens størrelse.
Fra 6. januar til
den 30. november er det kun
uddannede festfyrværkere, der må
anvende fyrværkeri.
Mange hunde er meget bange for
fyrværkeri. For dem er nytårsaften
frygtelig.
Man kan gøre meget for at det skal
blive lettere for hunden.
Gå en lang tur med hunden om
formiddagen. Helst i en hundeskov,
eller et sted hvor den kan løbe frit
rundt, og møde andre hunde.
Formiddagens mange indtryk gør den
træt og mere afslappet om aftenen.
Når de første brag lyder, så virk
ekstra glad. Tal muntert til hunden,
som om de der brag er noget ganske
naturligt. Hunden betragter dig som
sin leder, og hvis lederen virker
nervøs, så er der jo for alvor noget
at være bange for. Derfor skal man
aldrig ynke hunden.
OM
NYTÅRS SKYTS..
Hvordan er det i din kommune? Er der
Politi ?
Måske, men man ser dem aldrig ude
for at fange de unge mennesker der
skyder Nytår ind i de sidste
14 dage op til Nytårsaften. Ej heller synlige
på vejen. Hvor er de, og hvad
får de tiden til at gå med?
Hvordan mener du loven er? Hvorfor
sælges Nytårsskyts længe før
Nytårsaften? Er der virkelig ingen
som kan få lavet om på det? Vi kan
nok ikke kræve forbud mod raketter,
men en bestemt tid hvor det må
sælges. Hvorfor skal ungerne have lov
at skyde lortet af i hele Julen, til
stor ulæmpe for vore Hunde? Hvor er forældrene til disse
børn?
Hvad skal der til, for at få
kommunen eller måske regeringen til at lave en lov om
det? De laver jo love om alt, som
ikke er noget værd. Men en lov om
fyrværkeri var måske noget de kunne
finde ud af. Er du hundeejer kender
du jo problemet. Har du nogle
forkælede børn, der får lov at
skyde Nytåret ind i 14 dage, før
den 31.12 skulle du ændre lidt på
opdragelsen. Men... Du er måske een
af dem, der ikke kender kalenderen,
eller normal opførsel ?
Bent Bay (red.)

Maude fra
Sverige skriver:
Mycket viktigt läs
detta!
Jag vill härmed varna för
fyrverkerismällare. Inte bara att
ljudet av dessa eländiga fyrverkerier
skrämmer hundarna. För snart 2 år
sedan dog min storpudel, endast 7
månader gammal. Jag skulle ut med mina
två hundar. Medan jag tog på mig mina
kläder släppte jag ut dem i
trädgården. När jag kikade ut genom
fönstret såg jag att min pudel hade
något rött i munnen. Jag öppnar
ytterdörren o kallar in båda hundarna.
Efter ca 15 minuter hör jag något som
dunkar i köket. Det är min Kasper som
ligger o krampar på golvet. Jag blev
livrädd o försökte få kontakt med
honom o samtidigt ringa till
djursjukhuset. De trodde att det var
ett epilepsianfall o det räckte om jag
hörde av mig på måndagen igen (detta
var en lördag). Han slutade att krampa
efter någon minut (kändes som en
evighet). Men började ganska snart
igen. Slängde mig på telefonen igen o
de tyckte jag skulle komma in med en
gång. De frågade om han ätit något
särskilt, men jag kunde inte komma på
något just då. Innan vi hinner komma
iväg till sjukhuset så får han 4
krampanfall med bara någon minut
mellan varje. Under det sista så kräks
han o kissar o bajsar på sig. Det var
så hemskt, det finns inte ord för det.
När han har slutat så virar vi in
honom i en filt o springer ut till
bilen. Då ser jag något rött som
ligger i trädgården. Tar med mig det i
farten och ser att det är en
fyrverkeripjäs. Vägen till sjukhuset
kändes som 100 mil. Jag försökte få
kontakt med Kasper men ingen respons.
När vi kommer fram så konstaterar de
att han är död! Det var så hårt. Jag
kunde inte sluta gråta. Jag gav dem
fyrverkeripjäsen och sa att han hade
tuggat på den. De tog med sig den till
labbet, o när hon kom tillbaka sa hon
att Kasper hade fått i sig Bariumsalt
som den innehöll. 1-15 gram räckte för
att han skulle bli förgiftad. Livet är
hårt ibland, jag kände att det var
mitt fel för att jag hade släppt ut
honom i trädgården medans jag gjorde
mig klar!!! SÅ TÄNK PÅ DETTA.....det
ligger ju faktiskt kvar smällare långt
efter nyår!!!!

Angst for
fyrværkeri
Nytårsfyrværkeri varer i dag det meste af
december og ind i januar, desuden affyres
der fyrværkeri sankthansaften og ved mange
almindelige festlige lejligheder.
Desværre er det ikke alle, der sætter lige
stor pris på fyrværkeriet. Nytårsskyderi kan
gøre december til et rystende mareridt for
mange hunde.
Har
man en hund, der er bange for raketter og
heksehyl, er det ikke nødvendigvis
ensbetydende med, at hunden er nervesvag.
Også blandt jagthunde og andre skudfaste
brugshunde finder man hunde, der reagerer
mere eller mindre kraftigt over for lyden af
fyrværkeri. Nogle hunde reagerer kun på
enkelte lyde under fyrværkeriet, mens andre
er skrækslagne ved enhver form for skrald og
brag i gadebilledet.
Angst kan sprede sig
Angsten kan opdeles i den generelle angst og
den specifikke angst. En hund, som har en
generel angst, er bange for mange
forskellige ting og virker usikker i flere
forskellige situationer. Dette er ofte en
hund, som ikke har haft den bedste baggrund.
Det kan enten være genetisk, en for dårlig
prægning, for lille socialisering eller en
for usikker opdragelse. Er hunden kun angst
for en bestemt ting, har den en specifik
angst over for denne bestemte ting. Dette er
opstået som en tillært angst. Det kan for
eksempel være en hund, som er bange for
nytårsfyrværkeri efter en nytårsaften, hvor
den var på gaden, medens der blev skudt
noget af i nærheden af den. En specifik angst,om ikke behandles, kan brede sig til flere
og flere ting. Det vil sige, at hunden, som
blev bange for et stort brag bliver bange
for mindre brag, nogle hunde bliver også
bange for lyden af fyrværkeri på lang
afstand eller i radioen. Angsten kan også
forbindes til krudtlugten, lysglimt eller
andre synsindtryk.
Behandling
Behandlingen af en hund som er bange for
lyde, starter med at gennemgå hundens
adfærdsprofil. Er hunden stresset eller
underaktiveret, er det en blid hund, er den
nervøs eller er det en dominerende hund? Her
undersøges også, hvilke lyde og på hvilket
lydniveau hunden bliver bange, samt hvilke
andre ting hunden er bange for, hvornår
angsten er startet og under hvilke
omstændigheder. Angsten er ofte begyndt
under en nytårsfest. Det kan også betyde
meget for hunden, hvis ejeren har fået
spiritus. Selv lidt alkohol ændrer vores
kropssprog og kan gøre nogle hunde mere
usikre. En nervøsitet, der ofte forstærkes,
hvis hunden bliver trøstet. Nogle hunde er
bare blevet lidt forskrækket, men bliver så
endnu mere bange, når de trøstes. Helt galt
kan det gå, når klokken slår tolv, og hunden
partout skal se raketterne. Selv om meningen
er velment, er den langtfra gennemtænkt.
Grænser skal flyttes - ikke overskrides
Lydterapi spiller en central rolle i denne
behandling. Lydterapi kan enten være med
lydbånd eller lyd- CD'er. Ud fra forskellige
lydbånd og lyd-CD'er findes de lyde, som
hunden er bange for. Når man arbejder med
lyde indstilles lydstyrken, så hunden ikke
er bange. Lydstyrken øges efterhånden. Det
er vigtigt, at man ikke øger lydstyrken
samtidig med, at det mørkner. CD-lydene er
mere autentiske end båndlydene, derfor
anvendes båndlydene til de hunde, som er for
bange til at starte på CD-lydniveauet.
Heksehyl høres bedst på CD. Lydene afspilles
nu samtidig med, at ejeren aktiverer hunden
med forskellige former for øvelser. Lydene
skal altid afspilles på så lavt et niveau,
at hunden ikke reagerer. Man kan sige, at de
skal afspilles på det niveau, hvor hunden er
lige ved at reagere. Hunden må aldrig blive
bange under selve behandlingen. Det drejer
sig om at flytte grænser - og ikke om at
overskride dem. Når lydene er afspillet een
gang med aktivering, gentages samme
lydniveau 10 gange uden aktivering. Derefter
hæves lydniveauet lidt og det hele gentages,
indtil lyden er så høj som muligt. Viser
hunden lidt angst, sænkes lydstyrken lidt.
Bliver hunden meget bange, starter terapien
forfra. Undervejs i behandlingen skal hunden
have belønninger (det er oftest godbidder),
og på den måde vil lydene efterhånden
forbindes med noget behageligt. Ved at
arbejde med hunden, undgår ejeren også at
påvirke hunden, når fyrværkerilydene kommer.
Ejeren må nemlig hverken blive nervøs for
hundens reaktion, blive forskrækket eller
trøste hunden. Straf er dog lige så forkert
som trøst, idet lydene da vil forbindes med
noget negativt. Derfor er det vigtigt, at
behandlingen er sjov og afslappet, og
øvelserne skal gentages løbende. Lydterapien
afspilles først i hundens normale omgivelser
ved dagslys, senere om aftenen. Lydterapien
afspilles først inde senere ude. Er hunden
bange for lysglimt, trænes hunden i lydterapi samtidig med, at der anvendes
blitz. Når hunden efterhånden har vænnet sig
til lydbåndene og CD'er, skal man opsøge de
autentiske lyde, som hunden er bange for.
Start med knaldpistol på lang afstand, den
giver også krudtrøg. Det er nødvendigt med
en medhjælper, og man må ikke gå for hurtigt
frem. Ligeledes er det som altid vigtigt, at
man placerer sig mellem hund og fyrværkeri,
da man på den måde virker som en fysisk og
ikke mindst psykisk form for beskyttelse. Lyd-CDén kan fås hos H.C. Distribution,
www.auritus.dk, og kan kun bestilles via
deres hjemmeside.
Nytårsaften:
Du
mindsker risikoen for at få en angst hund
ved at:
• Tage
familie og hund med til et roligt sted ude
på landet uden fyrværkeri eller få hunden
passet på landet.
• Undgå
at fyre bordbomber af eller affyr dem i et
rum, hvor hunden ikke er.
• Undgå raketter for tæt ved huset. Aftal
eventuelt dette med naboerne og deres børn.
• Vær sammen med din hund og giv den tilbud
om et roligere værelse.
• Træk gardinerne for vinduerne.
• Tag ikke hunden med ud klokken 24.
• Lad ikke hunden gå uden snor nytårsaften.
• Nytårsaften gives den sidste gåtur tidligt
på aftenen og så igen næste morgen, når der
er ro igen.
• Giv hunden rigelig motion og mental
aktivering. Det kan gøres både dagene inden
og selve nytårsaften.
• Trøst og ynk ikke hunden, hvis den bliver
bange.
Angstdæmpende medicin
Er
tilvænningen ikke nok, kan man underbygge
med angstdæmpende medicin. For nogle hunde
er håndkøbspræparater nok. Her kan for
eksempel gives:
•
Baldrian 10 - 20 mg valerianerod/ kg: 3-4
gange daglig.
•
BIO-Nytårsangst - Blomsteressenser og
homøopati:
• 5
dråber 2 gange daglig til små hunde
• 10
dråber 2 gange daglig til mellem store hunde
• 15
dråber 2 gange daglig til store hunde
•
Dråberne kan evt. gives flere gange daglig
• Dosis
kan øges og de kan gives ekstra dosis f.eks.
nytårsaften
Nogle
hunde har brug for mere angstdæmpende
medicin. Dette kan fås i samråd med
dyrlægen. Under behandlingen er det vigtigt,
at hunden får en angstdæmpende medicin, som
ikke sløver og ikke nedsætter hundens
indlæringsevne. Det vil sige, at hunden kan
få dæmpet angsten i hele december måned, og
herved vænner den sig til
nytårsfyrværkeriet. Der anbefales altid
adfærdsterapi sammen med dosering af
angstdæmpende medicin.


|