|
Dyreværnsloven
VI
MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Visse bestemmelser i lov nr 335 af 8 juli 1983 forbliver i kraft, indtil de
afløses af regler fastsat i medfør af denne lov)
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og
beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig
ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,
herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres
fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med
anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at
dyrets behov tilgodeses, jf. § 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den
fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på bindsel, tøjr
og lignende indretninger.
Stk. 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst
en gang om dagen. Dette gælder dog ikke fritgående dyr på græs eller lignende.
Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Stk. 4. Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at
dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst een gang årligt. Justitsministeren kan
undtage visse mindre husdyrbrug fra reglen i 1. pkt.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om hold af dyr på steder,
hvor ejeren eller den, der fører tilsyn med dyret, ikke bor.
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og
opholdsrum og om inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal
godkendes, før det tages i brug.
Stk. 2. Regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på en
forpligtelse af international karakter, kan alene fastsættes efter stk. 1, når
de er af mindre indgribende betydning, jf. dog § 6.
Stk. 3. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 om dyr i landbruget skal
der fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rimelig tid
til at omstille sig.
Stk. 4. Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter
forhandling med landbrugsministeren og de organisationer, der efter
justitsministerens skøn særlig berøres af reglerne.
§ 5. Dyr må ikke tvangsfodres, medmindre det er påkrævet for at behandle dyret
mod sygdom.
§ 6. Æglægningsbure må kun anvendes med tilladelse fra Veterinærdirektoratet.
Tilladelse meddeles for 5 år ad gangen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om vilkårene for tilladelse
og om dyrenes pasning og pleje.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om indretningen, driften
og anvendelsen af andre ægproduktionssystemer end dem, der er nævnt i stk. 1 og
stk. 2.
§ 7. Veterinærdirektoratet kan tilbagekalde en tilladelse til at anvende
æglægningsbure ved grov eller gentagen overtrædelse af vilkårene for
tilladelsen eller af regler om dyrenes pasning eller pleje.
§ 8. Afgørelser, der træffes efter § 6, stk. 1, og § 7, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 9. Levende dyr må ikke anvendes som mål ved øvelses- og kapskydninger.
Stk. 2. Kron-, sika- og dåvildt, muflon, vildsvin og lignende større dyr
må ikke beskydes med hagl.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod udsætning
af opdrættede dyr, der vanskeligt kan klare sig i naturen.
§ 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan
frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab
på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
§ 11. Justitsministeren kan fastsætte regler om behandling af hunde og katte,
herunder regler om indfangning og aflivning af katte.
§ 12. Justitsministeren kan fastsætte regler om transport af dyr og om
behandling og beskyttelse af dyr i anden særlig retning.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om og kan
herunder forbyde anvendelse af bioteknologi, genteknologi og lignende på
produktionsdyr i landbruget.
Kapitel 2
Aflivning, operative indgreb og lign.
§ 13. Den, der vil
aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som
muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om aflivning af
dyr, herunder regler om slagtning og om forbud mod visse aflivningsformer samt
regler om, at aflivning af visse større dyr kun må foretages af en dyrlæge
eller en anden autoriseret person.
§ 14. Operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra
uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, må kun foretages af en dyrlæge,
medmindre indgrebet er uopsætteligt. Lidelse og smerte skal begrænses i videst
muligt omfang.
Stk. 2. Operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et
dyrs udseende, må ikke foretages.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om operative og
lignende indgreb, herunder regler om kastration, afhorning, mærkning, fjernelse
af kløer og andre legemsdele og beskæring af næb samt klove og hove.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om halekupering af visse
hunderacer, der kan anvendes til jagt.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer
indgreb kun må foretages af en dyrlæge eller andet særligt uddannet personale.
Stk. 5. Justitsministeren kan forbyde visse typer af operative og
lignende indgreb.
§ 15. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kraftmaskiner ikke
må anvendes ved forløsning af dyr, medmindre maskinen er godkendt af
justitsministeren. Justitsministeren kan fastsætte regler om typegodkendelse.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om udformningen og
anvendelsen af elektriske drivstave, herunder regler om typegodkendelse.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at redskaber, der
anvendes til beskæring af klove og hove, kun må betjenes af særligt uddannede
personer.
§ 16. Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på svin. Dog må der
sættes en glat ring i for at hindre svinet i at rode i jorden.
Kapitel 3
Fremvisning og salg
§ 17. Dyr må ikke dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger,
filmoptagelser eller lignende, hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe.
Stk. 2. Vilde dyr må ikke anvendes ved forestillinger i cirkus,
varieteer og lignende virksomheder. Dyr må ikke fremvises i omrejsende
menagerier.
Stk. 3. Zoologiske haver, dyreparker og lignende må ikke oprettes uden
politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Justitsministeren kan fastsætte
regler om indretning og drift af sådanne virksomheder og om tilsyn.
Stk. 4. Justitsministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelsen i stk.
2, 1. pkt., hvis det er ubetænkeligt.
§ 18. Erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må kun drives med
politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Det samme gælder for drift af
dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr. Tilladelsen skal
angive, hvilke dyr den omfatter. Tilladelsen kan tilbagekaldes, når særlige
forhold taler derfor.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af
virksomheden, herunder om krav, der kan stilles til personalet, og om tilsyn.
Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse på handel med og opdræt
af dyr til landbrugsformål.
§ 19. Dyr må kun overdrages til børn under 16 år, hvis
forældremyndighedsindehaveren samtykker.
Kapitel 4
Tilsyn
§ 20. En dyrlæge, der bliver
bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til
politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt
straks rettes.
Stk. 2. En dyrlæge, der tilser et tilskadekommet eller sygt dyr, skal
opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes
og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Aflives dyret ikke, skal
dyrlægen indberette forholdet til politiet.
Stk. 3. Dyrlægen kan aflive dyret straks, hvis den ansvarlige nægter at
efterkomme en opfordring efter stk. 2, og hvis det vil medføre unødige
alvorlige lidelser for dyret at følge fremgangsmåden i § 21, jf. § 20, stk. 2,
2. pkt.
§ 21. Behandles dyr uforsvarligt, kan politimesteren (politidirektøren)
give den ansvarlige pålæg om dyrets behandling. Er dyret sygt eller kommet
uhelbredeligt til skade, kan politimesteren (politidirektøren) meddele pålæg om
aflivning af dyret, hvis det vil medføre unødig lidelse at lade det leve.
Stk. 2. Pålæg skal meddeles skriftligt. Inden der meddeles pålæg, skal
politimesteren (politidirektøren) indhente en erklæring fra en dyrlæge og om
fornødent fra kredsdyrlægen. Endvidere skal den, der har ansvaret for dyret,
have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Stk. 2 kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at
afværge en væsentlig lidelse for dyret.
Stk. 4. Politimesteren (politidirektøren) afholder omkostningerne ved
sagens behandling, men kan kræve beløbet refunderet af den, der har fået pålæg.
Refusionskravet tillægges udpantningsret.
§ 22. Efterkommes pålægget efter § 21, stk. 1, 1. pkt., ikke, skal
politimesteren (politidirektøren) sørge for dyrenes pasning og kan herunder
anbringe dyrene et andet sted. Efterkommes pålæg efter § 21, stk. 1, 2. pkt.,
ikke, skal politimesteren (politidirektøren) sørge for, at dyret aflives.
Stk. 2. Politimesteren (politidirektøren) kan straks eller senere
bestemme, at dyrene skal sælges eller aflives, hvis forholdene taler derfor,
herunder dyrenes tilstand, udsigten til, at ejeren kan passe dyrene igen, og
udgifterne ved dyrenes placering andetsteds.
Stk. 3. § 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse på udgifterne efter
denne bestemmelse.
§ 23. Den, der har fået et pålæg efter § 21, stk. 1, og den, hvis dyr er
solgt eller aflivet efter § 22, stk. 2, kan begære sagen indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for politimesteren
(politidirektøren) inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes for retten efter reglerne om politisager.
Indbringelse for domstolene har ikke opsættende virkning.
§ 24. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til et dyrehold. Politiet kan om
fornødent tage en sagkyndig med.
Kapitel 5
Det Dyreetiske Råd
§ 25. Justitsministeren nedsætter et råd, der ud fra en etisk vurdering
skal følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan afgive udtalelser om
spørgsmål inden for dyreværn. Rådet skal endvidere på ministerens begæring
afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn.
Stk. 2. Det Dyreetiske Råd består af en formand og mindst 10 andre
medlemmer. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.
Stk. 3. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer.
Heraf udpeges to medlemmer efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to
medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og eet medlem efter
udtalelse fra Forbrugerrådet.
Stk. 4. Justitsministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt
muligt sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de
faglige discipliner, der har særlig betydning for løsningen af de opgaver, som
er tillagt Det Dyreetiske Råd.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets
virksomhed i en forretningsorden.
Kapitel 6
Det særlige råd vedrørende
dyreværnsspørgsmål
§ 26. Justitsministeren nedsætter et råd, som efter begæring skal
rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter denne lov.
Rådet kan endvidere afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende dyreværn.
Stk. 2. Rådet består af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden og
medlemmerne skal være særligt sagkyndige inden for dyreværnsmæssige spørgsmål.
Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. De øvrige
medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Landbrugsraadet og
dyreværnsforeningerne.
Stk. 3. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndige, når en
sags behandling forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i
tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets
virksomhed i en forretningsorden.
Kapitel 7
Administrative forskrifter
§ 27. Inden justitsministeren
fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne lov, skal
dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der særlig berøres af
reglerne, have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere give det særlige råd vedrørende
dyreværnsspørgsmål lejlighed til at afgive en udtalelse, inden der fastsættes
regler i henhold til denne lov.
Kapitel 8
Straf m.v.
§ 28. Den, som ved
overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år. Har forholdet haft karakter
af mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2
år.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 1, straffes med
bøde eller hæfte den, der
1) overtræder §§ 1-3, § 5, § 6, stk. 1, §
9, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1, og § 19
eller
2) tilsidesætter et vilkår for en tilladelse.
Stk. 3. Den, der overtræder et
pålæg efter § 21, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Med bøde straffes en dyrlæge, som tilsidesætter sin
anmeldelsespligt efter § 20.
Stk. 5. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes
straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde eller
hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forordninger udstedt af De Europæiske
Fællesskaber.
Stk. 7. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i
lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
§ 29. Den, der ved dom findes skyldig i mishandling eller grovere
uforsvarlig behandling af dyr, kan ved dommen for bestandig eller for et
nærmere fastsat tidsrum frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte
eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr. Det samme gælder den, der
efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr på ny
findes skyldig i sådan overtrædelse. Forbudet kan begrænses til at angå
bestemte arter af dyr. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med dyr frakendt for længere tid
end 2 år efter stk. 1 eller efter en tidligere lov, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for
domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og
kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten
kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har
vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig med dyr, kan
generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og
tidligst, når der er forløbet 5 år.
Stk. 3. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte straffes
den, der med kendskab til et forbud efter stk. 1 overlader dyr i en anden
persons varetægt, såfremt der herved etableres en tilstand i strid med
forbudet. § 28, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.
§ 30. Den, der har tilsyn med et barn under 15 år, straffes for
overtrædelse af denne lov og regler fastsat efter loven for handlinger, der
begås af barnet, hvis den pågældende har været vidende om overtrædelsen og ikke
har søgt at forhindre den.
Stk. 2. Var den, der førte tilsyn, på grund af grov uagtsomhed uvidende
om barnets handling, straffes vedkommende med bøde eller hæfte.
§ 31. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens
kapitel 73 om ransagning kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Kapitel 9
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 32. Loven træder i
kraft den 1. september 1991.
Stk. 2. Lov om værn for dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli
1983, ophæves. Lovens § 3, nr. 5, § 4, § 7, 2. pkt., § 8, § 9 og § 10 forbliver
dog i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3. Forskrifter udfærdiget efter § 6 i lov nr. 152 af 17. maj 1916
om værn for dyr og forskrifter udfærdiget efter lov om værn for dyr, jf.
lovbekendtgørelse nr. 335 af 8. juli 1983, forbliver i kraft, indtil de afløses
af regler fastsat efter denne lov.
Stk. 4. Overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 2 og stk.
3, straffes med bøde eller hæfte. § 28, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse.
§ 33. I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som senest ændret
ved lov nr. 405 af 13. juni 1990, ændres i § 20, stk. 3, »folketingsåret
1990-91« til: »folketingsåret 1992-93«.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan sættes i
kraft for Færøerne eller Grønland med de afvigelser, som landsdelenes særlige
forhold tilsiger.
Her kan du læse om alle dyreplagerne:
http://www.alledyrsret.dk/
Vi har fået mange anmeldelser om udgående heste i mere end 12 timer, og da vi blev gjort opmærksom på en artikel i Fyns Stifttidende, har vi valgt at skrive til Fyns Stifttidende, da der er rigtig mange heste, der blive efterladt ude i kulden. Ser I heste, der går ude i 24 timer i døgnet uden mulighed for at komme i læ, så anmeld det. Det er ulovligt! Læs mere i vores pressemeddelelse:
§ 1. Islandsheste og shetlandsponyer kan uanset § 19 i lov om hold af heste holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer:
1) hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og
2) hvor der findes et lejeareal med en veldrænet bund som f.eks. et tykt lag grannåle.
§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Venlig hilsen
Janne Junker
Formand
Foreningen nyt Hesteliv
Spedsbjergvej 81
DK 5491 Blommenslyst
Tlf.: + 45 26355865
|