Dyreloven
Mange takk til Nyhetsspeilet i Norge, for det fine indlegget, som finnes på informationssiden her:

Avsløringer og lys til hjelp mot onde krefter

For å vekke befolkningen i flere land har jeg overbrakt en av mine venner i Danmark en del materiale hvor ondskapen har vært på ferde, og Bent Bay har laget Skandinavias største hjemmeside hvor han også har gitt plass til diverse norske forhold og en link til oss her på Nyhetsspeilet. The Beat Post International er virkelig verdt et besøk, men helst ikke av offentlig ansatte i arbeidstiden for folkets regning. På denne siden kan man finne sterke bevis på at det er ufattelig mye ondskap her i verden, hvor fabrikkproduksjon på kyr viser oss at de store som grabber til seg er kyniske aktører hinsides en hver fornuft. Bent Bay har en samling videoer på denne siden som viser tortur av dyr, man vil ikke tro det er mulig før man ser det hva ondskapen er i stand til mot våre firbeinte venner. Man må være mye naiv hvis man tror at de som står bak ondskap som dette og dette mot dyr vil sine medmennesker noe godt. Profitt og kynisme tilhører ondskapen og fører til lidelse hos både mennesker og dyr som her og her. Scroll ned til Mishandling af Dyr – Ikke bare i Skandinavien på denne siden så ser man også hvorfor det for ondskapens utøvere er en lykke at mennesker ikke tenker.

Det er på høy tid folkens, at vi som ses på som sauer i deres øyne, nå oppdager hvem ulvene i fåreklær egentlig er sånn at vi slutter å flykte fra hverandre og ukjente farer. Man må heller stoppe opp for å se nøyere etter hvem som skjuler seg bak mennesker med et pent ytre og store ord, den som ikke gjør det framstår som en av sauene i flokken og skjønner ikke hvorfor vedkommende er blant dem som fortsatt lever.

http://www.nyhetsspeilet.no/2010/11/microchip-er-dyrets-merke/

Uffe
Jeg har haft kontakt med England ang. sammenligning med dyrevelfærdsregler mellem UK og DK så at vi påvirker politikere til at tage stilling for dyrene det er jo en skamplet at vi i sammenligning med England  har en dyreværnslov der hører middelalderen til.
mvh
Uffe

Det viser sig at mange kompetente i DK er klar over at reglerne er helt klart langt bedre i UK  og alle vil gøre noget ved det, men hvordan og hvornår ??

Jeg er klar over at "Folket" i DK ikke ved / kender disse forskelle og efter min mening har folket en ret til at få noget sådant at vide - de rette sammenhænge - og også hvordan UK har gjort -  så de bedre kan forstå en væsentlig årsag til hvorfor at vi til stadighed i DK må se de tilsyneladende  "urørlige dyreværnsovertrædelser" for det er jo alene en politisk afgørelse og UK regeringen (DEFRA) skrivelse  peger jo på hvad i DK reglerne der skal ændres for at opnå den samme bedre dyrevelfærds praksis som i UK.

Jeg vil nævne de par ting der er markant bedre i UK end i Danmark. (som jeg forstår det af dokumentet fra UK) synes du ikke vi bør slå på tromme for disse ting der er bedre i UK -

1. Ministeriet der tager sig af dyrevelfærden er IKKE justitsministeriet dette har jeg også påpeget vi må kæmpe for, : at få dyreværns området ud af Justitsministeriet i DK

2. "det er ulovligt at udsætte et dyr for unødvendig lidelse" : UK dette er jo langt bedre end: til sammenlign. i DK DVL §1: "dyr skal sikres bedst muligt .. mod lidelse"

3. det er ulovligt ikke at opfylde et dyrs velfærds behov : U.K dette er jo markant bedre end i DK: til sammenligning: i DK DVL §2 "dyr skal... "passes under hensyntagen til deres behov"

4 Enhver person eller organisation kan indlede juridiske procedurer...: UK er helt extremt meget bedre end til sammenligning i DK: hvor kun myndigheden (primært) politiet kan indbringe dyreværnssager for domstole derved har de i UK jo udfyldt mit synspunkt angående forslag om at "parten" i dyreværnssager skal også kunne være, minimum - dyreværnsorganisationer de går jo endda længere og giver personer denne ret - fantastisk ?

England har vist vejen med deres bøder på 20.000 pund og/eller 6 md. fængsel for at lade et dyr lide unødvendigt. Dette skal nok forhindre at tilsvarende sker i fremtiden - (men Danmark er jo så blødsøden overfor forbrydere)
     Som forkæmper for dyrs ret, og ægte dyreven er hver dag fyldt med modløshed! Takket være regeringen.

Nedenfor er en dansk oversættelse af brevet jeg fik fra DEFRA i England.

DEFRA

CCU 6th Floor

Nobel House

17 Smith Square

London

SW1A 3JR

Email: ccu.correspondence@defra.gsi.gov.uk
Website: www.defra.gov.uk

Dyrevelfærdslovgivning i UK

Dear Uffe

Tak for din e-mail af d. 19. july til justitsministeriet angående dyrevelfærdslovgivningen i UK. Dit brev er blevet videregivet til departementet for miljø, fødevare og landområder. Jeg er blevet bedt om at besvare dit brev og beklager forsinkelsen.

Regeringen deler din bekymring omkring dyremishandling og vi har altid ment, at dyrevelfærd er et alvorligt emne. Vi stræber konstant efter at vores lovgivning skal afspejle denne tro og beskytte dyr fra lidelse. Men Defra kan ikke kommentere dyreværnslovgivning i andre lande, da dette vil være specifikt til deres behov og juridiske system.

I UK er det mest nylige stykke dyreværnslovgivning “the Animal Welfare Act (dyreværnsloven) fra 2006, der trådte i kraft d. 6 April 2007. Vi mener at denne lov er en milepæl, der sammenbringer og moderniserer velfærdslovgivning for landbrugsdyr og ikke-landbrugsdyr, hvoraf visse love stammer helt tilbage fra 1911.

Loven forpligtiger for første gang dem som har et ikke-landbrugsdyr i sin varetægt til at pleje dette. Derfor er det nu en lovovertrædelse at udsætte ethvert almindeligt domesticeret hvirveldyr for unødvendig lidelse. Loven gør det også at det bliver ulovligt ikke at opfylde et dyrs velfærdsbehov, når det er i et menneskes varetægt. Det vil betyde, at når det er nødvendigt , kan de som håndhæver loven gribe ind, hvis en ejer ikke tager alle rimelige skridt for at sikre deres dyrs velfærd., selv hvis de ikke lider netop nu.

Enhver person eller organisation kan indlede juridiske procedurer under den nye dyrevelfærdslov Animal Welfare Act, hvor der er grund til at tro, at unødvendig lidelse er blevet forårsaget eller et dyrs velfærdsbehov ikke bliver opfyldt.

Loven øger mulighederne for at straffe alvorlige overtrædelser. Ved domsfældelse er den maksimale straf, som er mulig for at forårsage unødvendig lidelse en bøde på £20,000 eller seks måneders fængsel eller begge dele. Den maksimale straf for ikke at give et dyr tilstrækkelig velfærd er en bøde på £5,000 eller 6 måneders fængsel eller begge dele. Retten kan i tilgift til enhver straf efter domsfældelse nægte en person retten til at eje dyr eller beordre en person til at skaffe sig af med et dyr. Retten kan også give et livsvarigt forbud mod at eje dyr.

Flere informationer om loven kan findes på vores hjemmeside:

www.defra.gov.uk/animalh/welfare/act/index.htm

Regeringen mener at dyreværnsloven er et vigtigt redskab i forhold til at sikre høje standarder for dyrevelfærd over hele UK. Vi håber at lovens anvendelse og de som er ansvarlige for at håndhæve loven vil indse, at enhver form for mishandling af dyr ikke vil blive tolereret i dette land. Vi vil fortsætte med at stræbe efter den højest mulig standard for dyrevelfærd i UK.

Yours sincerely
Sophie Freeman
Defra - Customer Contact Unit

Her under det originale engelske brev.

 

DEFRA

CCU 6th Floor

Nobel House

17 Smith Square

London

SW1A 3JR

Email: ccu.correspondence@defra.gsi.gov.uk
Website: www.defra.gov.uk

Dear Mr Uffe

ANIMAL WELFARE LEGISLATION IN THE UK

Thank you for your email of 19 July to the Ministry of Justice regarding animal welfare legislation in the UK. Your letter has been passed to the Department for Environment, Food and Rural Affairs (Defra) which has responsibility for animal health and welfare. I have been asked to reply and I apologise for the delay in doing so.

The Government shares your concerns about cruelty to animals and we have always believed animal welfare to be a serious issue. We are constantly striving to ensure that our legislation reflects this belief and protects animals from suffering. However, Defra cannot comment on the animal welfare legislation in other countries as this will be specific to their needs and legal system.

In the UK, the most recent piece of legislation in this area is the Animal Welfare Act 2006 which came into effect on 6 April 2007. We believe this Act to be a milestone as it brings together and modernises welfare legislation relating to farmed and non-farmed animals, some of which dates from 1911.

The Act places a duty of care for the first time on those who own or are responsible for non-farmed animals. Therefore, it is now an offence to cause any commonly domesticated vertebrate animal unnecessary suffering. The Act also makes it an offence to fail to meet the welfare needs of any animal under the care of man. It will mean that, where necessary, those responsible for the enforcement of welfare laws can take action if an owner is not taking all reasonable steps to ensure the welfare of their animal, even if it is not currently suffering.

Any person or organisation may initiate criminal proceedings under the Animal Welfare Act where there is reason to believe that unnecessary suffering has been caused or an animal’s welfare needs are not being met.

The Act increases the penalties available for the most serious offences. On conviction, the maximum penalties available for an offence of unnecessary suffering are a fine of £20,000 or six month’s imprisonment, or both. The maximum penalties for failing to provide for the welfare of an animal are a fine of £5,000 or six month’s imprisonment, or both. The court may, in addition to any other punishment on conviction, deprive a person of ownership of an animal, and may order the disposal of that animal as it thinks fit, if it is satisfied that to leave the animal with the owner would expose it to further cruelty. The court may also disqualify the person convicted from having custody of any animal for such a period as it thinks fit. This could mean a lifetime ban from keeping animals.

Further information on the Act can be found via our website at:

www.defra.gov.uk/animalh/welfare/act/index.htm

The Government believes that the Animal Welfare Act will be an important tool for ensuring high standards of welfare for animals across the UK. We hope that through the Act’s use and enforcement people will recognise that any form of cruelty to animals will not be tolerated in this country. We will continue to strive to achieve the highest animal welfare standards possible in the UK.

Yours sincerely
Sophie Freeman
Defra - Customer Contact Unit

Jeg mener egentlig at folketinget virkelig har et medansvar for de seneste dages dyremishandlinger for 3 tilfælde af grise (2-300) der sultede ihjel og efterfølgende smidt i store bunker.
Hvis der var tale om 3 familier med bare 4-5 "plejebørn" hver, som var sultede ihjel, og efterfølgende smidt ud bag ved, så ville man straks gøre selvjustits, regler og kontrol. (også i folketinget - er støtten måske for lille ? - er straffen ved overtrædelser for lille?)
Man ville ikke spises af med det "telefonkæde forslag"som fremkom af den kontrollerende myndighed.
"Landbrugets Veterinær kontrol" var straks aktiv , man ville etablere en telefonkæde, for trængte unge landmænd  så man kunne gribe ind i tide, men er det nok eller rigtigt: En landmand udtalte at, det var ikke det der skulle til, for de landmænd der får kriser, er i forvejen uden for fællesskabet af de andre landmænd !
Det er jo et valg at varetage omsorg for børn, også dyrebørn der kræves meget for tilladelsen til at pleje børn og straferammen  er nok passende ved vanrøgt af børn, men for produktions dyr i menneskets varetægt hvor profit er formålet  er det primært straferammen. Også kontrol som er den forebyggende del til forsvar for dyrenes vel.
mvh Uffe, (16.11.07)

Dyrevelfærd

Dyremishandling skal straffes hårdt, og vi skal have omfattende lovgivning, der beskytter og giver dyrene de bedst mulige leveforhold. Vi har alle set de hjerteskærende billeder af, hvordan slagtekvæg lider på døgn-lange transporter ned gennem Europa. Ifølge EU´s regler må man gerne mishandle dyr på denne måde. Men det finder vi os ikke i! Vi forlanger, at Danmark går enegang og standser dyreplageriet - uanset hvad EU siger. Alt andet vil være uanstændigt!
 Pia Kjærsgård (DF)

SF vil gøre noget for Dyrene.

Vi skal stille klarere krav til fødevareproducenternes etik. SF vil hurtigst muligt have stoppet de ”rullende dyremishandlinger”, og vi vil både arbejde for bedre dansk og europæisk lovgivning i den henseende. Vi har set konkrete eksempler på en række brodne kar i dansk landbrug, der lader hånt om dyrevelfærden ved bl.a. at transportere svin på overfyldte lastvogne i både halve og hele døgn ud af Danmark. Og det på trods af frivillige aftaler mellem Dansk Landbrug og transportselskaberne.

SF vil også arbejde hårdt på at sikre mere rimelige opstallingsvilkår for grisene. Det er helt uacceptabelt, at næsten hver tredje so i dag bliver sendt til destruktion på grund af skuldersår og andre sygdomme. Vi kan heller ikke acceptere, at 98 procent af grisene halekuperes, fordi grisene gnaver i hinanden på grund af alt for lidt plads. Det er et klart symptom på et sygt produktionssystem. SF mener, at Dansk Landbrug og VK-regeringen har siddet på deres hænder i deres iver for at øge afsætningen af danske landbrugsprodukter.

Kristen Touborg (SF

 

Kattens til mis

Af Knud Steensborg, Dyrlæge, Abild Dyreklinik, Brabrand

Offentliggjort 09.12.07 kl. 03:00

Lille Mis spandt sig til livet, den dag den blev bragt ind på klinikken i Brabrand i armene på en stor Falckmand. Både han og dyrlægen var solgt.

DET VAR en onsdag aften med aftenvagt og nattevagt efter en almindelig arbejdsdag. Man håber på fred og ro – ingen telefonopkald. Man vil gerne have en normal nattesøvn, for dagen efter er en helt normal arbejdsdag.

Sådanne vagtdage er sjældne – meget sjældne. Om ikke andet, så ringer Falck med en syg måge eller en halt svane fra Brabrand Sø. Falck ringede således også denne aften – men det var ingen måge, ingen svane. Det drejede sig om en påkørt kattekilling, der var samlet op nede på rutebilstationen.

Der blev aftalt en mødetid på klinikken, og ind ad døren kommer der en kæmpestor Falckmand med en lille killing i sine arme, alt imens den bare spandt.

Falck transporterer altid katte i transportbure, men ikke denne gang. Denne lille herreløse tilskadekomne kat havde fuldstændigt knust den store mands hjerte. Katten var slemt tilredt. Et øje, der var fuldstændigt ødelagt og lukket af en gammel, ubehandlet øjenbetændelse. Diverse store sår og et bagben, som helt tydeligt var brækket. Samtidig var den mager med helt tydelige tegn på alvorlig ormeinfektion.

På Falckmandens knæ

Falckmanden havde simpelt hen ikke nænnet at sætte den i en transportkasse. Mod alle regler havde den hele vejen ligget i hans skød, og han kunne næsten ikke få over sit hjerte at aflevere den herreløse lille mis til en ukendt skæbne. Havde han haft muligheden selv – og katten ellers havde været herreløs – ville han med garanti have gjort alt for at beholde den selv.

Ved synet af den store mand og hans momentant store følelser for denne lille bedårende mis blev jeg også ramt. Da ”Lille Mis” – midt i alle sine genvordigheder – lagde sig på ryggen for at blive kløet på maven, samtidig med at den spandt af glæde, var jeg også solgt – totalt solgt.

Spandt og spandt

Ikke en eneste gang under den kliniske undersøgelse inklusive undersøgelsen af det brækkede ben viste den klør eller anden uvenlig adfærd. Den bare spandt og spandt. Katte kan spinde af mange årsager. Der var ingen tvivl om, at Lille Mis spandt af glæde. Det viste alle dens øvrige kropstegn. Ejere mener ofte, at deres dyr ved, at de bliver hjulpet, når de er syge. Om det er rigtigt, skal jeg lade være usagt, men at det ser sådan ud i mange tilfælde, betvivler jeg ikke, og slet ikke i denne situation.

I løbet af nul komma fem havde jeg både lovet at behandle hende, og at vi med sikkerhed ville finde et andet hjem til hende. Man kunne ikke andet.

Dette løfte blev overholdt. Efter et par dage med restituering af akutte skader blev Lille Mis – som endnu ikke havde noget navn – opereret. Øjet stod ikke til at redde – det blev fjernet. Lårbenshovedet, som var brækket af lårbenet, blev fjernet et par dage senere – en procedure, som normalt ikke påvirker kattes bevægelser senere i livet. Orm og diverse sår blev behandlet.

I øvrigt fortsatte Lille Mis med at spinde og kæle efter operationerne, også når den fik indsprøjtninger. Fantastisk kat.

Ny ejer

Nu stod det tilbage at finde en ny ejer. Jeg var selv i spil – men jeg har en ”fru Madsen”. Ikke min hustru – men en kat, der absolut ikke tolererer andre katte. Det måtte desværre være sådan.

Der gik yderligere et par dage. Så kom en af vores gode klienter i konsultationen for at få vaccineret sin kat. Vi snakkede lidt – også om at de i familien var lidt kede af, at deres kat ikke var en rigtig kælekat. Vupti – der var familien. Det krævede ikke megen snak og overtalelse, før manden ville overveje situationen. Dagen efter stod han der med familien. Så var de solgt. Siden er Lille Mis også blevet steriliseret , og så har hun fået et rigtigt navn – ”Ulla-hulabulla”. Ulla har ingen mén af sine operationer. Hun lever lykkeligt i Brabrand med sin familie med kun et øje og et lårbenshoved.

For god ordens skyld skal jeg nævne, at familien stadig har den gamle kat, som vel må siges at acceptere ”Ulla-hullabulla”. Der er også en ruhåret gravhund, som mere end accepterer Ulla.

”Ulla-hullabulla” var og er en helt speciel kat. Ulla var så slemt beskadiget, at man som dyrlæge normalt ville overveje aflivning, men alle dyrlæger oplever i deres professionelle liv dyr, som bare reagerer anderledes end andre.

Måske var hendes hemmelighed, at hun var en stor spinder. Hidtil har man ikke kunnet give nogen fornuftig forklaring på, at katte spinder, når de er glade, bange, har smerter eller er syge. En ny teori går ud på, at det er en evolutionær overlevelsesmekanisme. Man har længe anvendt lydbølger til f.eks. at fremme helingen af benbrud hos mennesker. Målinger på frekvensen af lyden ved kattes spinden har vist, at lydfrekvensen er nøjagtigt den samme, som man anvender i behandlingen af humane benbrud.

At katte generelt er gode til at hele, er under alle omstændigheder en kendt sag.

Historien om ”Ulla-hullabulla” fra rutebilstationen i Århus kunne have været en rigtig julehistorie, men den er faktisk fra i sommer. Alligevel er det en af de historier, man med glæde tænker tilbage på, når julen nærmer sig, og året går på hæld.

Knud Steensborg er dyrlæge og har sin egen klinik i Brabrand, Abild Dyreklinik. Han er tilsynsførende dyrlæge i Randers Regnskov og er fast radiodyrlæge i DR's P4 Panelet.

Katten var så slemt beskadiget, at man som dyrlæge normalt ville overveje aflivning, men alle dyrlæger oplever i deres professionelle liv dyr, som bare reagerer anderledes end andre.

 

Større krav til dyrehandlere

Af Knud Steensbord, dyrlæge

Offentliggjort 03.02.08 kl. 03:00

Det er ikke godt nok, at de fleste dyrehandlere er hobbyfolk med specialviden. De mangler den basale viden over hele spektret.
DER HAR I den senere tid, bl.a. på DR1, været en debat om rådgivningens manglende kvalitet hos dyrehandlere. Politikerne taler jævnligt om et veterinærpoliti, men så vidt jeg ved, er der kun ét parti - Dansk Folkeparti - der har det direkte på deres politiske program.

Debatten om dyrehandlere er ikke ny. Jeg har selv et par gange i dyrlægeforeningens regi udtalt mig kritisk om den eksisterende kontrol af dyrehandlere.

I min dagligdag som praktiserende dyrlæge med mange fugle, gnavere og mere eksotiske dyr i konsultationen møder vi næsten dagligt problemet.

Som en dyreejer sagde: »Når jeg køber et slips, får jeg 27 anvisninger på vask og strygning, men når jeg køber et dyr, får jeg i bedste fald ingen og i værste fald forkert rådgivning.«

Det beskriver egentlig situationen ganske godt. Der burde udleveres skriftlige kontrollerede vejledninger ved enhver handel med dyr.
 

Dyrenørder

Der er mange årsager til dyrehandlernes meget svingende og evt. ringe kvalitet. Butiksejerne rekrutteres ofte fra hobbyfolk - nørder om man vil. Denne kvalifikation er i sig selv ikke god nok. Mange dyrehandlere er specialister på et område, mens den basale viden på andre områder ikke rækker.

Økonomien i dyrehandel er dårlig. Det afspejler sig i personalet kvalifikationer og dårlig dyrevelfærd på stedet.

Mange gange har jeg set ufaglærte ekspedere i dyreforretninger. Det er ikke godt nok, når det drejer sig om levende væsener.

Dyrehandlerne har på deres side også haft meget svært ved at indhente konkret viden og rådgivning på området. Bortset fra dyreværnsloven eksisterer der ikke faste regler eller lovgivning på området. Retfærdigvis må jeg sige, at mange dyrehandlere efterspørger oplysning og regler, men den/de findes ikke i en formaliseret form. Man kunne sige, at det sejler.

I erkendelse af den manglende kvalitet hos dyrehandlerne og i et forsøg på at tilgodese vælgernes (forbrugernes) og dyreværnsorganisationernes ønsker udstedte myndighederne 12/12 2002 en ministeriel bekendtgørelse nr. 1022 om ”Erhvervsmæssig handel med dyr”.

I denne bekendtgørelses § 24 står der: ”Der skal til virksomheden og for dennes regning være knyttet en autoriseret dyrlæge. Virksomheden skal foranledige, at dyrlægen tilser dyreholdet mindst fire gange årligt”.

Der stilles også i denne bekendtgørelse krav til dyrehandleres uddannelse og viden samt forretningens fysiske rammer - bl.a. til hygiejnen og tilstedeværelsen af karantænerum.

 

Polititilladelse

Alle dyrehandler skal endvidere jf. kapitel 2 §3 have en tilladelse fra politiet til at drive erhvervsmæssig handel med dyr, og personer med ansvaret for den daglige ledelse skal have en sådan faglig viden, at virksomheden kan drives dyreværnsmæssigt forsvarligt og således, at virksomhedens kunder kan vejledes og rådgives om forsvarligt hold af dyrene.

I praksis fungerer dette sidste krav på den måde, at stort set enhver cykelsmed eller lektor i oldtidskundskab kan starte en dyrehandel.

Frem for at læse hvad der står i bekendtgørelsen, er det imidlertid vigtigere at læse, hvad der ikke står.

Der stilles ingen krav til burmål og antal dyr pr. arealenhed. Det har man f.eks. i Sverige.

Der stilles ingen eksakte krav til dyrehandlernes viden. Ej heller til, hvem der skal checke denne viden, og hvordan dyrehandlerne skal erhverve denne viden.

Der stilles heller ingen specielle krav til kontrollerende dyrlæger eller - i sidste instans - en ansvarlig politimyndighed.

Selvfølgelig skal dyreværnsloven overholdes, men den er som bekendt meget føjelig. Det kan faktisk være meget svært at se, om den overholdes, hvis man ikke specifikt kender dyrearternes krav til adfærd, fodring og miljø.

Tidligere blev dyrehandlerne fysisk kontrolleret af politiet. I dag er politiets rolle at være øverste ansvarlige myndighed, mens selve butikskontrollen som nævnt udføres af dyrlæger fire gange årligt.

Politiet har således i bund og grund det øverste ansvar for dyrehandlernes uddannelse, viden, rådgivning, forretningens fysiske udformning og ikke mindst dyrevelfærden på stedet. Jeg er ikke sikker på, at politiet er vidende om det. Et politi, som må siges totalt at mangle ekspertise på området. Et politi, som næsten pr. definition grundet manglende ressourcer må nedprioritere dyrevelfærd i forhold til menneskevelfærd.

Selvfølgelig kan politiet søge sagkyndig bistand bl.a. hos ”Rådet vedrørende Hold af Specielle Dyr”. Det sker bare alt for sjældent.

I praksis kan jeg sige, at kontakten mellem politi og dyrlæger er meget sjælden. Personligt har jeg igennem flere år været tilsynsførende dyrlæge i tre dyreforretninger i Århus og omegn, og jeg har i den forbindelse min første kontakt med politiet til gode.

Ingen overordnet myndighed checker om kontrollen fungerer i praksis.

I dag er dyrlægekontrollen hovedsagelig funderet på dyreværnslov, sund fornuft og dyrlægers basale viden om hygiejne og biologisk arbejdsgang.

Umiddelbart kunne det se ud, som om bekendtgørelsen har ført til en opstramning på området.

I praksis er det ikke tilfældet. Hverken forbrugerne eller dyrene har fået det bedre.

Dyrlægetilsynene har jeg tidligere kaldt alibitilsyn, og det vil jeg holde fast ved. Ikke et alibi for dyrehandlere eller dyrlæger, men for politikerne, som vasker deres hænder i uren sæbe.

Som forbruger har man stort set stadig ikke en kinamands chance for at bedømme en dyrehandels kvalitet. Dyrehandlerne har ingen pligt til at opgive, hvem der er kontrollerende dyrlæge, hvornår dyrlægen sidst har aflagt et besøg, og hvad dyrlægen konkluderede.

 

Smiley

Der burde være pligt til at opgive navnet på tilsynsførende dyrlæge og til at ophænge dyrlægerapporten evt. i form af en smiley.

En betingelse for gode tilsyn og kontrol er, at man udfærdiger faste regler for dyrehandler, dyrehandleres uddannelse og kontrollen af dyrehandlere. Det er ikke godt nok kun at have dyreværnsloven og muligheden for at politianmelde.

Kontrol og tilsyn med dyrehandler er på sin plads, men kun hvis tilsynsførende/kontrollerende instans har faste retningslinier og kompetencer.

Samtidig er det helt nødvendigt at dyrehandlere får mulighed for at indhente relevante informationer om krav og pligter.

Knud Steensborg er dyrlæge og har sin egen klinik i Brabrand, Abild Dyreklinik. Han er tilsynsførende dyrlæge i Randers Regnskov og er fast radiodyrlæge i DR's P4 Panelet.

Politiet har således i bund og grund det øverste ansvar for dyrehandlernes uddannelse, viden, rådgivning, forretningens fysiske udformning og ikke mindst dyrevelfærden på stedet. Jeg er ikke sikker på, at politiet er vidende om det.

 

 

 

Design © Malaika's Place