|


Grønlandske Slædehunde
Jeg har set i
dagens aviser (12. februar 2007) at Grønlandske slædehunde vanrøgtes mere og
mere. Slædehunde sultes til døde, bliver smidt ud og overladt til sig selv. En
slædehund med et brækket ben er jo ikke noget værd, så ud i kulden med den, hvor
den så dør af kulde og sult. Slædehunde som bidder i træksnorene, får tænderne
slået ud med en hammer.
Grønland får et
bloktilskud på cirka 3 milliarder kroner om året. Hvorfor skal disse lystmordere
betales med vore penge? Og hvad gør så den danske statsminister?
INGENTING ! !
!
Jeg er heldigvis ikke en Grønlandsk
Slædehund.
Den 30. oktober 1998,
fik Grønland en
Dyreværnslov,
men hvad er den værd?
Man
hører stadigvæk om hængte hunde flere steder i Grønland.
En sørgelig beretning !
Slædehunde mishandlet til døde
Seksuelt misbrug kan ikke udelukkes i sag, hvor tre hunde er fundet
tortureret til døde i Sisimiut i Grønland.
Tre hundelig er dukket op i den næststørste
grønlandske by Sisimiut. De grønlandske slædehunde er ifølge grønlandsk politi
blevet pint og torteret til døde, og politiet efterforsker nu sagen.
Hundene, som i går blev fundet tre forskellige steder i udkanten af byen, er
blevet slået i hovedet og forsøgt kvalt med et reb. På den ene hund var tarmen
trukket ud af endetarmsåbningen. Dyrlæge i Dyrelægeembedet Ilulissat Marit Holm
har aldrig set noget lignende og betegner det som en grov overtrædelse af
dyreværnsloven.
– Der er tale om med vilje at påføre hundene smerte, lidelse og angst. Jeg kan
heller ikke udelukke, at dyrene er forsøgt sex-misbrugt, tilføjer dyrlægen.
Ifølge politiet tyder sporene på, at hundene er blevet bortført fra deres ejer
til et øde sted, hvor de er blevet misbrugt. I Grønland står slædehunde ofte
lænket udendørs, og derfor er det sandsynligt, at gerningsmanden har frigjort
hundene for derefter at tvinge dem væk. Politiet mistænker en af de lokale
indbyggere, da et af hundeligene er fundet i en container nær nogle boligblokke
i byen.
Dyrlægen fra Ilulissat oplyser, at det er første
gang i mange år, at en sag om hundemisbrug kommer frem i offentligheden. Til
gengæld ser hun utallige vanrøgtsager.
62 hunde aflivet
I februar kunne ekstrabladet.dk afsløre stribevis af eksempler på
hundemishandling, og tilbage i sommeren 2006 måtte dyrlægen aflive 62
slædehunde, som var for afmagrede til at overleve. Sammenlagt ser Marit Holm
hvert år omkring 60 eksempler på grov vanrøgt.
– Det er meget udbredt, fordi grønlænderne ikke længere er afhængige af deres
hunde for at overleve. Men vanrøgt sker typisk ikke af ond vilje som i dette
tilfælde. Det er derfor vigtigt at skelne, mener Marit Holm.
Hun vurderer, at omkring 60 til 70 procent af slædehundene i Grønland vanrøgtes.

Tyskerne har også opdaget svineriet med hundene på Grønland. Klik Her!

"All what you can do, will be in view of
which what should be done,
always be a drop instead of a river;
but it gives your life the only sense, which
it can have und makes it worthy."
(Albert Schweitzer)
|