|
Historien om
Hunden Bella som
blev slæbt efter
en bil.
- for første
gang fortalt af
Bella selv !!!!!
Solen skinner og
Bella ligger
lige i sol
striben i sin
bløde hundekurv.
Hun glæder sig
til hendes far
er færdig med at
spise morgenmad
så de kan
komme ud og gå
deres dejlige
morgen tur.
Hun har et godt
liv nu.
Men sådan har
det ikke altid
været for Bella,
hun skulle så
meget ondt
igennem før hun
nåede hertil.
Da hun var helt
lille hvalp
boede hun hos en
Bosnisk familie
på Falster.
De havde slet
ikke forstand på
at passe
ordentligt på en
lille hund.
En dag da hun
havde været ude
at gå med den
ene af familiens
sønner havde
han sat hende
fast i familiens
bil anhængertræk
og gået ind for
at spise
aftens mad.
Efter aftens mad
skulle far op og
hente cigaretter
på tanken .
Han anede ikke
at Bella var
bundet fast til
bilen og kørte
af sted.
Den stakkels
lille Bella
kæmpede for sit
liv. De første
meter kunne hun
løbe,
men ak bilen
kørte meget
hurtigere end en
lille hund kunne
løbe .
Hun blev slæbt
efter bilen, hun
hang i
halsbåndet så
hun havde igen
mulighed
for at bjæffe om
hjælp, så de
kunne stoppe.
På tanken
opdagede faderen
det frygtelige
som var sket.
Heldigvis var
Bella mirakuløst
sluppet med
livet i behold
,og med
forbavsende
lette skrammer,
den frygtelige
medfart taget i
betragtning. hun
var jo ung,
stærk og med en
ukuelig mod på
at leve.
Faderen angrede
fortvivlet
familiens
uansvarlige
adfærd.
Han sagde til
tankpasseren at
han ville tage
hjem og pleje
Bellas sår.
Men den gode
tankpasser
forlangte at
Bella blev kørt
til
Dyrehospitalet.
Bella havde
aldrig været til
dyrlæge før. Hun
frygtede for sit
liv - ville
de mon aflive
hende?
Men på
dyrehospitalet
blev Bella ikke
aflivet .
Dyrlægen kunne
se at Bella
sagtens kunne
blive helt rask
med den rigtige
behandling.
Allerede efter
et par dage var
hun meget bedre
og kunne komme
hjem til sin
familie.
Dyrlæge
forklarede
faderen hvordan
Bella skulle
passes , og at
hun skulle
komme igen nogle
gange før igen
var rask.
Men ak - hjemme
hos familien
blev Bella slet
ikke passet, som
dyrlægen havde
sagt.
Hun blev bare
lagt udenfor i
et utæt
hundehus.
Nu skrev avisen
om Bellas
frygtelige
biltur.
Alle havde meget
ond af Bella,
men hun havde
dog overlevet og
var i bedring.
Alligevel råbte
nogen :
Den hund burde
aflives.
Og på Bent Bays
hjemmeside stod :
Hvorfor afliver
man ikke hunden?
Denne sætning
hang som en
fatwa ( Dødsdom
afsagt af en
Iman ) over
Bellas
hoved
Men Bella
ønskede ikke at
dø , hun var
ung, kun et år
gammel og drømte
om et
godt hundeliv
hos en kærlig
familie.
Den gode nabo
havde set
hvordan Bella
bare lå ude,
selv om det
regnede.
Hendes sår blev
slet ikke passet
som dyrlægen
havde sagt.
Nu tog han sagen
i sin egen hånd
og kørte af sted
med hende mod
Dyrehospitalet,
hvor hun var
blevet behandlet
Skal jeg mon
aflives nu, som
de onde
mennesker råber?
Men nej på
dyrehospitalet
aflivede de
hende ikke , de
ringede til
politiet.
Dyrlægen og den
gode politimand
aftalte at de
skulle prøve at
få Bella langt
væk fra Falster
og sin
uansvarlige ejer
som muligt.
Det kan man ikke
uden dommer
kendelse , men
de gjorde det
alligevel.
Den gode
politimand tog
Bella i sin favn
og kørte med
hende.
Ina Rex (
se side Bella2
) råbte:
Er både dyrlæge
og Politi helt
idioter. Som
aldrig skulle
have med
mishandlede dyr
at gøre
Bella forstod
ikke hvorfor de,
som var i gang
med at hjælpe
hende skulle
være nogle
idioter.
Og hun forstod
ikke hvorfor
Bent og Ina
råbte at hun
skulle dø.
Men Bella
forstod at hun
var i live - på
vej langt væk
fra sin
uansvarlige
familie, og at
hendes sår
heledes for hver
dag.
På
dyreinternatet
passede gode
mennesker Bella,
og hendes sår
fik kærlig
pleje.
Og her var der
ingen som talte
om at hun skulle
aflives.
Gode mennesker
gik i gang med
at finde et nyt
hjem til hende,
- helst langt
væk fra Falster.
Der var mange
mennesker som
gerne ville
hjælpe Bella ,
og valget faldt
på et
hjem helt oppe i
Nordjylland.
De havde i
forvejen et par
hunde ,
Har den familie
ikke hunde nok i
forvejen? -
råbte Bent Bay.
Jo de har vi nok
men hvor der er
hjerterum er der
også husrum.
Bent Bay tilbød
jo for resten
heller ikke selv
at hjælpe Bella,
med husly
Bella blev
installeret i
sit nye hjem i
Dronninglund -
Nordjylland.
Menneskene der
ville hende det
godt.
Men ak i det nye
hjem blev
familiens 2
hunde jaloux på
Bella .
Vi vil ikke dele
vores far og mor
med dig!!
Så de kanøflede
hende , og til
sidst måtte
Bella endnu en
gang flyttes.
Igen var der nyt
stof til Bent
Bay s hjemme
side.
Man kan ligefrem
læse hvordan han
svælger i
stakkels Bellas
nye ulykke.
Nu kunne Bents
fatwa mod Bella
endelig gå i
opfyldelse
Hvorfor afliver
man
ikke hunden?
Bella var igen
ulykkelig - Hvor
kunne hun bo og
få det godt.
Hos Bent Bay
kunne hun ikke
bo
Og da slet ikke
hos Ina Rex.
At komme i
"pleje " hos Ina
Rex ville være
den visse død
for Bella.
Ina forbandede
alle, som ikke
straks beordrede
det lille dyr
aflivet.
Men gode
mennesker hjalp
igen Bella.
Hun blev igen
kørt østpå over
Storebælts broen
mod Sjælland -
den nye familie
boede i
Nordsjælland.
Bella frygtede
for sin nye
familie , men
hun havde intet
at frygte
Straks fra den
første dag blev
hun taget
kærligt imod.
Hun har endelig
fået den
prinsesse
tilværelse som
hun altid drømte
om, og
som hun sandelig
også fortjente.
Hun tænker ikke
mere på sin
slemme barndom,
hun har livet
for sig hos sin
barmhjertige
familie.
Bent Bays fatwa.
- Hvorfor
afliver man ikke
hunden? står
stadig skrevet
på
hans hjemmeside
- men det tænker
Bella ikke mere
på.
Nå
men nu har hun
ikke tid til at
fortælle mere,
hendes far er
blevet færdig
med at spise
morgenmad.
Hun hopper kækt
ud af sin
dejlige
hundekurv, og
løber logrende
hen til far.
Bella lever
lykkeligt til
sine dages ende.
Se det var et
eventyr fra den
virkelige verden
- og det er
ganske vidst.
Kærlig hilsen
Bellas venner
Samtlige i
historien er
autentiske
personer. Deres
identitet,
udtalelser og
handlinger kan
bekræftes på
nedenstående
kilder:
Foreningen til
Dyrenes
beskyttelse
Nykøbing F
Politi Tlf: 5485
1448
Lollands
Folketidende
(Flere artikler
Oktober 2005 -
foråret 2006.)
TV 2 - " Go
aften Danmark "
d 18. Jan 2006
Samt et utal af
artikler i
diverse dyre
blade.
Historien er
gengivet
ordret og fortalt
30.05.06 af
Hanne Hansen
og Signe
Knudsen
Læsernes
Reaktioner om
ovenstående
eventyrfortælling
- Klik Her
|